Hvordan Renser Man Et Maleri?
Når vi snakker rens af malerier, så er det første vi vil sige, at såfremt du har et meget dyrt eller vigtigt maleri, og du på ingen måde vil risikere noget som helst, så vil det bedste altid være at få professionel hjælp. Dette kan dog blive en dyr affære, og du kan sagtens forsøge at gøre det selv med de malerier, man har i hjemmet.
Sådan renser du dit maleri
I denne metode bruger man mikrofiberklude, kærnemælk og vatrondeller. Sådan gør du:
1. Start med at placere maleriet med fladen opad på et spisebord eller lignende. Det er en god ide at fjerne rammen, hvis det er muligt.
2. Dyp dine vatrondeller i kærnemælk, men ikke for meget, da den ikke må dryppe.
3. Udvælg et hjørne af maleriet, og husk at skifte vatrondel for hver kvadratcentimeter.
4. Bevæg nu vatrondellerne i cirkler, meget forsigtigt, på overfladen. Tryk for alt i verden ikke for hårdt.
5. Fortsæt proceduren og husk at skifte vatrondel for hvert centimeter. Sørg for at dække lidt ind i det forrige felt hver gang, så der ikke kommer kanter.
6. Gentag processen til der ikke er mere snavs eller skidt. Lad kærnemælken tørre ind, du skal altså ikke vaske det af.